Optagelse i drengekoret

Nu åbnes der op for optagelse i Ribes Drengekor.

I de fleste tilfælde kommer korlederen ud på skolen og har en musiktime. Herefter vil forældrene blive kontaktet. Er du syg på besøgsdagen, eller har din skole ikke fået besøg, kan du stadig godt komme med i koret.

For at kunne blive optaget i drengekoret, skal du:

1. Være dreng og gå i 3. klasse

2. Komme til en stemmeprøve.

Til stemmeprøven vil korlederen lytte til din stemme. Det er ikke farligt og faktisk behøver du ikke at kunne synge rent - det lærer du til kor. Det, som der bliver lyttet efter, er, om du har en lys stemme. Hvis du altså ikke bliver udvalgt til koret, betyder det ikke, at du har en dårlig stemme eller er umusikalsk, men bare at du har en anden slags stemme, end den vi lytter efter.

Ring til organist og korleder Benjamin Friis Nielsen for at få mere information på: 21 30 02 31